Det 2 år på Kreta.   


Vi besluttede os for i februar 2007 igen at ændre tema på vores bar og vi lavede den så om til en Irsk pub og den fik navnet Shamrock, igen hed den så ikke andet en Kims place blandt de lokale.
Så hele februar stod den på køb af nye møbler, og male. Alle væggene blev malet grønne selv væggen udenfor blev grøn, og træværket bag baren blev malet sort, jeg tror vi malede i 3 uger inden vi var færdige, jeg lavede så alt dekorationen der skulle bruges, ved hjælp af en skalpel og en masse vinyl og alt skulle laves om, vores skilt, vores dekorationer på spejlene, vinduer og baren. Hele ændringen stod klar da vi åbnede den 1. april 2007 for en ny sæson og det blev en succes alle var vilde med det og vores barpige den sommer var alle tiders og hun klædte sig ud i Irsk tøj nogen aftner bare for at løfte stemningen. 


Vi havde desuden i begge sæsoner karaoke på programmet hver søndag og der var stort set fuldt hus hver søndag.
Kim og jeg blev så enige om i august 2007 at det ikke var helt som vi gerne ville have det og at det var ved at være for meget også for børnene at de altid kun så den ene af os, så vi ville prøve noget andet, så vi satte baren til salg i august og allerede i september havde vi 2 køber og det blev så ham der smed pengene først der løb af med baren. 


Så var det jo at vi skulle finde udad hvad vi så skulle, om vi skulle tilbage til Danmark eller hvad, vi blev så ret hurtige enige om at vi ikke ville til Danmark igen og at vi skulle et sted hen hvor der også var varmt, valgte faldt så på Spanien, en af grundene var at det er nemt at komme fra Spanien til Danmark, hvilket det ikke er fra Kreta. Vi skulle så have fundet noget at bo i, så vi kikkede på nettet og fandt en lejlighed i Fuengirola ( Sol kysten ) og den ringede vi så på og fik aftalt at den ville vi gerne leje fra 1. November, derefter skulle det jo til at gå lidt stærkt med at få aftalt med den nye ejer af baren om hvornår han ville overtage baren, det ville han så gerne i den sidste uge af Oktober og vi blev enige med ham om at holde lukke- og velkommen party den 20 Oktober 2007 ( vores 2 års dag på Kreta ), vi fik så pakket alle vores personlige ting som vi gerne ville have med og ham der købte baren overtog lejemålet af vores hus og købte vores møbler. 


Den 31. oktober 2007 kl. 0500 kørte vi så til Heraklion og satte os i flyet og havde derefter en rejse på 18 timer foran os og vi skulle op og flyve 3 gange ( det er første gang vores børn har spist på store M 2 gange den samme dag )
Jeg havde så allerede da vi boede på Kreta fundet mig et job i Spanien, hvor jeg skulle arbejde for et Dansk ejet firma så der startede jeg den 12. November, Kim tog sig en fortjent ferie og fik sig et arbejde i december med start i januar.
 
Således sluttede vores saga på Kreta for denne gang.

 

slb 1

Lilypie Kids Birthday tickers 

sandra 1

Lilypie Kids Birthday tickers

simon 1 

Lilypie Kids Birthday tickers