Det 1 år på Kreta. 

 

Vi er en lille familie der for snart 3 år siden sagde farvel til Danmark, helt præcis forlod vi Danmark den 20. oktober 2005, hvor vi steg på flyveren i Kastrup og fløj til Chania og der blev vi hentet af en af vores venner, han kørte os så den maaaaaaange kilometer til Heraklion ( ca. 3 timers kørsel ) og meget tæt på Heraklion, ligge så den by hvor vi boede i de næste 2 år, byen hedder Sisi og ligge meget tæt på Malia som mange sikkert kender.

Det skal så lige siges at Kim allerede i August 2005 havde været i Sisi og købe vores lille bar plus han havde fundet et hus vi kunne flytte ind i.

 

Vi var så enige om fra starten af at hvis vores børn, som på det tidspunkt var 5, 9 og 11 år ikke kunne lide at være der og savnede Danmark for meget, så var der ikke andet for os altså Kim og jeg at gøre end at pakke og drage tilbage til Danmark igen, men heldigvis har vores børn elsket og elsker det ligeså meget som vi gør.

Vi startede baren op i Sisi den 20. november 2005 og regnede med at det ville blive en meget stille vinter vi skulle gå i møde, men sådan blev det ikke, baren gik faktisk rigtig godt og de lokale kunne godt lide os og tog rigtig godt i mod os alle sammen.

Børnene startede først i skolen i januar 2006, da vi mente at det var bedst at de skulle blive vant til omgivelserne først og sådan blev det så og de startede på den lokale græsk skole i Sisi i januar 2006, der gik heller ikke mere end knap et halvt år før de kunne tale og forstå Græsk.

 

Baren som vi købte så ikke så indbydende ud da vi overtog den, vi lavede den så om til en western bar og den fik navnet Our Place, der var bare ikke ret mange af de lokale der viste hvor Our Place lå når man snakkede om den, for de kaldte baren for Kim´s place.

Den første sommer vi havde åben for turisterne gik det faktisk forrygende godt og vi havde mange forskellige kunder, det skal så lige siges at vi i det bagerste lokale af baren havde vi indrettet en internet cafe med 3 bærbar computer og plads til en ekstra til når vores kunder havde deres egen med hjemmefra og det gik godt med at få besat computerne, for når der kom familier med teenager, så skulle de jo lige på messenger mens deres forældre så kunne sætte sig og nyde en øl eller en cocktail. 

Sæsonen på Kreta går fra 1. april til 1. november og der arbejder man så 7 dage om ugen, det er hårdt, men man kan så se frem til at man har 5 mdrs. fri fra november til marts, vi holdte så godt nok ikke fri, for vi er den type mennesker der ikke bare kan sætte sig og lave ingenting, så Kim holdte baren åben 5 aftener om ugen og jeg prøvede kræfter med at plukke oliven ( hvilket Grækerne mener er noget så hårdt, jeg syntes at det var lækkert at komme ud og bruge kræfter og energi efter at have gået bag en bar i 7 måneder. )

 

Det skal så også lige nævnes at børnene på Kreta har 3 mdrs. sommerferie, hvor de kan gøre som det passer dem f. eks kan de tage til stranden dagen lang eller gå ind på et af de mange hoteller og bruge deres pool det eneste hotellerne forlanger, er at du køber noget i deres poolbar.

 

Kim og jeg delte så vores vagter således at en af os altid var sammen med børnene, det betød så for os at vi kun så hinanden når vi byttede vagt ( det var så knap så sjovt ). Jeg havde dag/aften vagten og Kim havde aften/natte vagten, vi havde åben fra kl. 10:00 til når den sidste gæst gik hjem og tit var det ved 5 - 6 tiden om morgenen.

 

Sådan sluttede vores første år på Kreta !!

 

 

slb 1

Lilypie Kids Birthday tickers 

sandra 1

Lilypie Kids Birthday tickers

simon 1 

Lilypie Kids Birthday tickers